Undskyldning #1: Jeg starter i morgen.

Undskyldning #1: Jeg starter i morgen

At fortælle dig selv, at du vil starte noget i morgen, er en undskyldning, der forhindrer dig i at komme i gang. Det er løgnen, der konsekvent giver det samme resultat: ingen handling – mere af det samme. En anden mulighed er at tage et skridt i dag. Måske bare et lillebitte.

Mål – dem du gerne vil opnå

Det siger sig selv, at det kræver handling, hvis du har et mål, du gerne vil opnå. Der er noget du må gøre, f.eks. hvis du har et mål om at komme i form, lande et nyt job eller andet. Lad os tage “lande et job” som eksempel. Det er måske nok et mål, men det er diffust, meningsløst og helt uden  retning. Det er 3 tomme ord. Nok til at lamme enhver handling. Første skridt går hen imod at fylde dit mål med mening. Hvorfor er det vigtigt at lande et nyt job? Hvad indeholder det gode arbejdsliv for dig? Hvilke arbejdsopgaver og kompetencer kan og vil du gerne bidrage med? Hvilket job? Et beskrevet og dybfølt mål i tråd med dine værdier og evner er den bedste grobund for vilje og handling. Samtidig er det en enorm støtte når de svære følelser melder sig på banen. For det gør de. F.eks. når der skal samles mod til at ringe på et job, bede om hjælp i netværket eller hvis afslaget kommer.

Gøremål – dem du har forpligtet dig til

Dagligdagens praktiske gøremål som madpakker, vasketøj og hækken der skal klippes er dem der er svære at komme udenom. Hver især må vi forholde os til de gøremål og forpligtelser der følger med et aktivt liv med f.eks. familie, arbejde og alt det andet vi har valgt til.  PYT har vi lært at sige og øver os i at lade gøremål ligge fredag aften. Og fred være med det. Personligt har jeg intet imod at leve i en verden hvor nullermænd bliver til bløde monstre i et mystisk land under sofaen. Indimellem. Lige indtil det giver mening at støvsuge. I min verden er der masser af kedelige gøremål. Det må der gerne være og de bliver gjort –  hvis de giver mening. Meningsløse gøremål holder jeg mig fra.

Selvmål – dem du gerne vil undgå

Hver dag møder jeg gode mennesker, der opsøger mig for at få hjælp i svære udfordringer. Fælles for langt de fleste er at de i dage, uger, måneder og nogle tilfælde år har fortalt sig selv, at de tager sig af bøvlet – i morgen. Konsekvensen er ofte at f.eks. konflikter, stress eller angst har fået lov at udvikle sig til et punkt, hvor det for alvor er begyndt at gå ud over livskvaliteten eller helbredet.

Det første skridt kan være at stå stille – og lytte til hvad kroppen fortæller.

At skrive eller ringe til mig er for nogen den første handling. Flere har fortalt mig om den ro, de har oplevet efter nogle minutters samtale i telefonen og en aftale om vores første møde. Ofte følger den gode følelse af at have gjort noget, taget ansvar for situationen og ikke mindst for sig selv og de signaler kroppen har givet. Nuvel, aftalen om den første samtale ligger ude i fremtiden, men den involverer, udover de nævnte gode følelser, en forpligtet anden (mig) og for mange er det de to ting tilsammen, der gør at de dukker op. En god bevægelse er sat i gang.

Jeg har i alle mine samtaler endnu ikke hørt et menneske sige: “Jeg ville ønske, jeg var startet i morgen”.