Opskrift på syltede potentialer.

Opskrift på syltede potentialer.

Forestil dig, at potentialer ikke nødvendigvis er noget der skal forløses, frigøres eller udnyttes. At de ligesom så meget andet er noget du kan sortere i og vælge at slippe. Droppe. Lægge på hylden. Vælge fra. Jeg har eksperimenteret med at sylte potentialer og min erfaring er at de smager af frihed. Her er min opskrift:

Syltede potentialer:

  • En god portion modne potentialer
  • Saften fra et stort ønske
  • 3 kg rå vilje
  • 10 tsk pyt
  • Mod efter smag og behag

Potentialerne findeles og sorteres efter lyst. Må gerne være slatne eller overmodne og kan evt lægges i blød en måneds tid. Et stort ønske varmes op til det bobler. De modne potentialer overhældes med saften fra det kogende ønske og massen spædes til med rå vilje (hold lidt igen til senere brug). Hvis det brænder på tilføjes en portion mod og evt. et drys pyt. Hældes på glas og stilles et lyst sted.

OBS: Varierende holdbarhed.

TIP: Har du svært ved at finde nogle af ingredienserne, er der hjælp at hente i min butik.

God fornøjelse!

Trine

Tak fordi du deler: