En kartoffels liv eller død
April er lunefuld og en måned hvor jeg tager chancer. Især når det gælder dyrkning af tidlige kartofler. På billedet ser du “Solist”, der har stået til forspiring i et kældervindue siden februar. Nattefrost kan betyde liv eller død for denne glade kartoffel.
Jeg har valgt at tage chancen og lægge den i jorden.
Vejret lader sig som bekendt ikke kontrollere, men jeg kan gøre alt, hvad der står i min magt for at beskytte det lille kræ, så den har de bedste betingelser for at udleve sit kartoffelpotentiale. Har googlet mig frem til tips om diverse overdække, som man så kan hive af og på, alt efter hvordan vejret nu lige arter sig – f.eks. plastdække, plasttunnel, fiberdug.
Det orker jeg ikke.
Så jeg går med chancen og uvisheden.
Hvis Solist giver mig nye tidlige kartofler, er den en heldig kartoffel.
Og det er jeg vist også.
Pøj-Pøj.