Som psykoterapeut er jeg din professionelle samtalepartner, når livet udfordrer dig.
Jeg hjælper dig til at undersøge og reflektere over det der er svært i dit liv og til at få øje på dine værdier, ressourcer og muligheder for at skabe mening og positiv forandring i tilværelsen.
Dagligdagen kan give en oplevelse af at tingene ikke fungerer, en følelse af at der mangler noget eller af ikke at være i stand til at skabe forandringer. F.eks. i vores arbejdsliv, familieliv eller i andre relationer.
Livsbegivenheder og kriser kan overvælde os, gøre os angste og give os en følelse af magtesløshed. De kan skubbe til vores verdensbillede, tro på os selv og vække eksistentielle spørgsmål om hvem vi er og hvad meningen er med vores liv. Som f.eks. når vi mister vores arbejde, hvis vi får børn, bliver skilt, ramt af stress eller alvorlig sygdom. Eller når en nær pårørende dør.
Igennem vores liv konfronteres vi med eksistentielle dilemmaer og valg. At de er eksistentielle betyder, at de har afgørende betydning for vores liv, vores eksistens. De valg vi træffer har konsekvens for vores fremtidige tilværelse. Ikke kun for os selv, men også for vores omverden.
Eksistentiel psykoterapi kan hjælpe f.eks. hvis du:
- oplever meget uro, tankemylder eller stress
- er træt af det hele og savner mening og livsenergi
- føler dig låst fast i en umulig situation
- har svært ved at håndtere konflikter i dit privatliv eller arbejdsliv
- oplever meget bekymring, angst eller usikkerhed
- har svært ved at være dig selv når du er sammen med andre
- føler dig ensom eller har svært ved at være alene
- har svært ved at sætte grænser eller sige fra overfor andre
- har et mål men har svært ved at finde motivation og handlekraft
Med et ekstra sæt øjne ser du mere klart
Det kan være svært at se udfordringerne i øjnene og forholde sig til livets dilemmaer på egen hånd.
For mig handler psykoterapi om at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor du får den ro og kompetente støtte du har brug for til at reflektere over det der opstår i dit liv, dine valg og de værdier du lever efter. Jeg er psykoterapeut i Vejle og har praksis til psykoterapi i store lyse lokaler i Vejle midtby.
Kontakt mig i dag – så er du igang
Du er velkommen til at ringe til mig på tlf 24 85 47 90 – eller du kan sende en forespørgsel på info@meningmedmere.dk eller via kontaktformularen herunder. Oplys gerne dit telefonnummer hvis du ønsker at blive kontaktet via telefon og for hurtigere svartid. OBS: Tjek venligst din spamfolder hvis du ikke har modtaget svar fra mig.
Send en sms eller ring 24 85 47 90 ved behov for en akut tid.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Trine Loklindt, Psykoterapeut MPF