Det er nemt at give valgmulighederne skylden.

Det er næppe valgmuligheder vi mangler i vores del af verden, men jeg køber ikke, at det er antallet, der styrer hvor meget eller hvor lidt vi handler.

Mit bud er, at det nærmere er kontakt med meningsfulde værdier eller mangel på samme, der er afgørende her. Jeg tror på at vi, måske mere end nogensinde, har brug for en indre rettesnor til at frisætte vilje og mod til at træffe valg – og fravalg. Og det hvad enten vi snakker morgenmadsprodukter, uddannelse, arbejde, partner eller …

I privatlivet:

Hvis du ved, hvad du står for, hvad der dybest set giver dig mening og værdi – ja så har du det bedste afsæt for at træde ud på den bro af vilje, der er nødvendig for at kunne vælge, handle og føre dine ønsker ud i livet.

I arbejdslivet:

Hvis du ved, hvad du selv og den virksomhed du leder eller arbejder for står for, til hvem og med hvad i dybest set ønsker at skabe værdi – ja så har i det bedste afsæt for at skabe den vilje og det engagement, der er nødvendig for at kunne vælge, handle og føre både jeres individuelle og fælles ønsker og mål ud i livet.

Du er fri til at give valgmulighederne skylden for ikke at vælge, men der er et ansvar og et vilkår, du ikke kan løbe fra;

Ikke at vælge er også et valg.